Velkommen
Orkestre
Information
Kontakt
Cd shop
e-mail me



NORDIC ROUTES


Nordic-Routes-2006_web.jpg

Nordic Routes 2006 - fra venstre: Helle, Ole, Dorthe, Elisabeth og Ib.

 

 

I vikingernes fodspor....

  

Gruppen Nordic Routes drager i sommeren 2006 til Normandiet i Frankrig for at spille koncerter. Normandiet er et af de områder hvor vikingerne kom til, og slog sig ned permanent for godt 1000 år siden. Det er derfor blandt andet vikingernes efterkommere Nordic Routes skal spille for og af den grund er der i området stor interesse for nordisk kunst og kultur.

 

Nordic Routes & Voc-a'libitum blev dannet i 1993 og opstod oprindeligt som to grupper med base i Aalborg. Hen ad vejen er grupperne smeltet sammen og optræder nu som Nordic Routes.

 

Musikalsk set er Nordic Routes et vokal/instrumental-ensemble som er inspireret af dels gruppens forskellige uddannelsesmæssige baggrunde - klassisk og rytmisk, samt den nordiske sangskat. Nordic Routes byder derfor på koncerter med traditionel dansk og nordisk musik, egne kompositioner og nyere rytmisk musik. Sangene bliver fremført dels som flerstemmig a cappella sang, dels som vokalgruppe med akkompagnement, som solosang med akkompagnement, samt som instrumentalmusik.

 

Nordic Routes & Voc-a'libitum har optrådt over det meste af landet, primært ved kirkekoncerter, men der har også været optrædener ved byfester, på plejehjem, til private fester mm...!

Derudover har der været koncertture til Frankrig i 1994, 1995, 1999, 2001, 2002 og 2004 med støtte fra: Statens Musikråd, Dansk Musikerforbund, MUSAM, C.W. Obels fond, samt Erda og Christian Schrøders fond. På turneen i maj 2002 i Normandiet optrådte gruppen desuden ved en række skole- og aftenkoncerter, inviteret og finansieret af Conseil General Calvados (Calvados amtet i Frankrig). 

 

Nordic Routes kan engageres i forskellige sammensætninger og størrelser fra 4-10 sangere/musikere.

 

 

 

 

Nordic Routes & Voc-a'libitum har gennem tiderne bestået af:

 

Birgitte S. Skov Jacobsen - sopran

Vita Andersen - sopran

Lene Forup Nielsen - sopran

Nicki Johansson - sopran

Elisabeth Svenstrup - sopran & piano

Helle Smidt - sopran

Inger Johansson - alt & piano

Dorthe Winther Sloth - alt

Ole Sloth - tenor & piano

Kim René Jørgensen - bas

Mads Slej - bas

Peter Søvad - bas & kontrabas

Kristian Dalgaard Nielsen - kontrabas

Ib Buchholtz Hansen - harmonika & piano

Jacob Holst - guitar

Jacob Rose Jensen - saxofon

Kristian Kaaberbøl - saxofon

Peter Rønnenfelt - trommer

Henrik Vardinghus-Nielsen - trommer

 

Nordic Routes 2004 - fra venstre: Dorthe, Inger, Ole, Peter, Elisabeth og Helle.